Erindringerne har i dette afsnit karakter af dagbog. Sommerens vandretur i 1883 fortsætter i Jylland med besøg i en række byer og naturskønne egne, hvor de lokale er overordentlig gæstfri mod besøgende vandringsmænd. Blandt værtsfolkene var en præst, der kunne fortælle om sit missionsarbejde på Grønland under meget vanskelige forhold.
I Nordjylland besøgte Christian Christensen blandt andet Horne Bakker, Thisted, Hjardemål Kirke, Klitmøller og Bulbjerg. Undervejs oplevede han også fænomenet bryllup i strandklitterne, som dengang var en stor begivenhed og i dag også er en af bryllupstraditionerne.
Vandreturen gik videre over den jyske hede, som på det tidspunkt havde en speciel betydning. Efter nederlaget i krigen 1864 var mottoet i Danmark ”Hvad udad tabes, må indad vindes”. Det medførte opdyrkningen af den jyske hede. Undervejs besøgte Christian Christensen steder som Viborg, Herning, Ringkøbing, Hald Sø og Trold Hede. Derfra gik det videre til Silkeborg, hvor han både var ude at sejle med Hjejlen og besøge Himmelbjerget, inden det gik videre til Aarhus, Jyllands største by.
Derefter besøgte Christian Christensen Horsens Tugthus. Dengang var det muligt for besøgende at komme inden for i fængslet og se ind til fangerne, mens de blev ledsaget af fængselsbetjente, som beredvilligt fortalte om miljøet i fængslet. Christian Christensen så blandt andet en afroamerikaner fra Skt. Croix (dengang dansk koloni), som sad fængslet for barnemord.
Turen gik videre til Kolding, Vejle (med tur med fjordbåden Falken) og Fredericia, hvor han så de historiske steder fra Treårskrigen (1848-1850) og Krigen 1864.
Derfra gik det videre til Fyn med et ophold på Gelsted og Kro og et besøg i Odense, inden turen gik videre fra Nyborg med færge til Korsør og endelig til København, hvor Christian Christensen skulle i gang med en ny sæson på Det Kongelige Teater.