Sommerens (1883) vandretur afsluttedes med udflugt i Nordøstsjælland. Ellers handler dette afsnit om teatersæsonen 1883-1884 og den efterfølgende sommer. Beskrivelsen af sæsonen har karakter af erindringer, mens det efterfølgende afsnit om Den Kongelige Ballets turné til Sverige og Norge i sommeren 1884 har karakter af en dagbog.
Sæsonen 1883-1884 åbnede med Holbergs komedie Erasmus Montanus, med debut til den unge Karl Mantzius, og balletten Festen i Albano. Kort efter debuterede Emma Lange i Eventyr på Fodrejsen. I begyndelsen af sæsonen spillede hun også med i Soldaterløjer, som overværedes af kongefamilien med svigersønnen zar Alexander 3.
Nationalskuespillet Elverhøj opførtes i ny indstudering, og tragedien Hamlet blev også sat på plakaten, begge med nye kostumer og dekorationer. I Hamlet havde Christian Christensen en lille rolle, hvor han spillede på sin mimik. Inden for skuespillet fik Det Kongelige Teater succes med det aktuelle skuespil En Skandale, mens skuespillet Garman og Worse blev en fiasko.
I løbet af sæsonen 1883-184 opførtes flere Bournonville-balletter. Christian Christensen optrådte selv 109 gange og fik et tillæg på 200 kr. i gage og var dermed oppe på en årsgage 900 kr.
Mod slutningen af sæsonen planlagde Det Kongelige Teater på Daniel Krums initiativ en turné til Sverige og Norge. Turnéen havde et righoldigt program, og der blev ikke sparet på dekorationer og kostumer. Turnéen sejlede med Øresundsdamperen via Helsingør til Helsingborg, hvor de optrådte 5. juni. Efterfølgende tog truppen videre til Göteborg og spillede på Lilla Teatern, dog uden større succes.
Anderledes gik det i Norge, hvor publikum i langt højere grad strømmede til forestillingerne. De første forestillinger fandt sted i Frederikshald, inden turnéen fortsatte videre til Oslo (Christiania). Ved togturene mødte publikum ofte op og tog afsked med den danske balletrup.
I Oslo spillede de på Det Kongelige Teater, første aften for fuldt hus, dog uden kongehusets tilstedeværelse, skønt kong Oscar 2. var i byen. Fra Oslo fortsattes videre til Drammen med forestillinger på Drammen Teater, og videre til Laurvig, der havde et lillebitte teater.
