Afsnittet begynder med sommerferien i Esrum i 1918 og delvis den efterfølgende sæson 1918-1919. Sommeren brugtes på ture i Gribskov samt området omkring Gribsø og Esrum sø med afstikkere til Helsingør. I løbet af sommerferien udbrød den spanske syge, som også ramte familien Christensen.
Efter ferien vendte familien tilbage til hovedstaden, der var præget af både dyrtid og rationering, forårsaget af krigen. Det mærkedes også på Det Kongelige Teater, hvor de ansatte gerne ville fastholde deres position som tjenestemænd og have mere i løn. Politikerne forsøgte at være imødekommende. Til gengæld havde publikum ikke noget imod at betale mere for at gå i teatret. Generelt var der en stigende interesse for teaterverdenen. Ved teatret var der igen forgæves drøftelser om en ny talescene.
Sæsonen 1918-1919 åbnede med Holbergs Hexeri eller Blind Alarm og Karl Merrilds ballet Veni, vivi, vici!, som blev en succes, men ikke siden opført. Den næste balletnyhed var Javotte med koreografi af Gustav Uhlendorff. Balletten blev rost af pressen, men samtidig kritiseret for sin barnlige handling. Christian Christensen var meget irriteret over, at han ikke fik nogle roller.
Det Kongelige Teater måtte lukke i en periode efteråret 1918 på grund af den spanske syges hærgen. Flere scenekunstnere ved teatret døde. Efter genåbningen af teatret kom balletten Konservatoriet igen på plakaten, blandt andet med Christian Christensen. Derefter fulgte Drømmebilleder med Edith Mathiesen og Richard Jensen. En opførelse af Pierettes Slør med Richard Jensen og Karl Merrild gik ikke særlig godt, mens opførelsen af Festen i Albano med John Andersen, Elna Jørgen-Jensen og Christian Christensen fik en god kritik. Pantomimen Den fortabte Søn bød på en fin præstation af Margrethe Brock-Nielsen.
Christian Christensen forsøgte at få balletten Højt mod Nord opført i Berlin, men forgæves.
Inden for operaen blev repertoiret fra forrige sæson genbrugt, suppleret af operaen Tannhäuser med debut til Lauritz Melchior. Margrethe Lendrop forlod teatret ved en afskedsforestilling. Ellers var der flere gæsteoptrædener af både hollandske og russiske operasangere.
Krigsafslutningen i efteråret 1918 udløste en mindre folkefest i hovedstaden. Mange krigsfanger havde fået ophold i det neutrale Danmark.