Dette afsnit omhandler sæsonerne 1901-1902 og 1902-1903. I sommeren 1901 overtog Christian Christensen stillingen som lærer ved balletskolen og fortsatte arbejdet med balletten Perkeo. Komponisten Fini Henriques sprang fra musik-opgaven. I stedet overtog komponisten Julius Osiier opgaven.
Imens fik balletdanseren Gustav Uhlendorff balletten Hyrdinden og Skorstensfejeren frem – med musik af August...
Dette afsnit omhandler sæsonen 1903-1904. Undervejs begår Christian Christensen fejl i afsnittets paginering. I begyndelsen af november kom Christian Christensens ballet Perkeo med smukke dekorationer op på Det Kongelige Teater. Det kongelige kapel var unfair og nedladende over for den ballettens musik. Egentlig blev balletten en succes på premiereaftenen, men blev alligevel meget hurtigt henlagt...
Fra Italien fortsatte rejsen videre til Paris og omegn, hvor familien så alle seværdighederne, biografer, teatre og andre forlystelsessteder. Fra Paris tog familien hjem og tilbragte resten af ferien på Strandmøllekroen. Så begyndte sæsonen 1904-1905. På teatret skulle Christian Christensen udforme koreografien til August Ennas nye, alvorlige ballet Sancta Cæcilias Guldsko, som fik premiere 2...
Afsnittet omhandler sæsonerne 1906-1907 og 1907-1908 og har enkelte pagineringsfejl. Den kongelige Ballet bød på genopførelser af Valdemar og Livjægerne på Amager. En nyhed var den succesfulde opførelse af Harlekins Millioner, hvor Christian Christensen havde en sjov rolle som politiofficer. Balletten Den lille Havfrue var stadig ikke færdig, mens komponisten Adolph Julius Eggers først skulle til...
Afsnittet omhandler sæsonerne 1908-1909 og 1909-1910. I den første sæson åbnede balletten med Fjernt fra Danmark, og senere fulgte Napoli med stor succes for Hans Beck. Balletkorpset var på dette tidspunkt stærkt på både mande- og kvindesiden, men repertoiret manglede fornyelse. Flere utilfredse balletdansere søgte derfor til udenlandske teatre.
Operaen kom med to succesfulde nyheder, nemlig Georg...
På Friluftsteatret spillede Det Kongelige Teater med stor succes En Skærsommernatsdrøm, hvor Clara Wieth (senere Pontoppidan) ydede en markant præstation som Puk. Christian Christensen hjalp med danse og optog. Efter sidste spilledag havde truppen en stor fest både i og ved Eremitageslottet.
Kort efter, mens Christian Christensen var på ferie, fik han et sammenbrud og udviklede stærk angst. Han...
Dette afsnit omhandler sæsonen 1911-1912. Den Kongelige Ballet bød på opførelsen af Fjernt fra Danmark, Pierettes Slør, Askepot, Et Folkesagn, Pontemolle, Amors og Balletmesterens Luner samt Toreadoren. Christian Christensen var med både i Et Folkesagn og Toreadoren. Omsider kom der også gang i prøverne på Christian Christensens egen ballet Sankt Hubertusfesten. Prøveforløbet var ikke uden...
Dette afsnit omhandler sæsonen 1912-1913, som fik en anderledes indledning for Christian Christensens vedkommende. Han assisterede således direktør Frede Skaarup med åbningsforestillingen Den Traadløse på det nye spillested Scala. Forestillingen bestod af 43 forskellige numre, hvoraf Christian Christensen assisterede med de 18, involverende mange kordamer.
Ved Den Kongelige Ballet levede man på det...
Dette afsnit omhandler sæsonen 1913-1914, hvor Frands Brockenhuus-Schack og Otto Benzon tiltrådte ledelsen af Det Kongelige Teater. Inden for balletten opførtes Brudefærden i Hardanger i ny indstudering med Emilie Smith og Richard Jensen. Emilie Smith efterfulgte Ellen Price, da denne trak sig tilbage. Sylfiden opførtes med Elna Jørgen-Jensen, der dog savnede Ellen Prices elegance. Senere overtog...
Afsnittet omhandler sæsonen 1914-1915. Der er huller i pagineringen. Den Kongelige ballet åbnede med Et Folkesagn med Gustav Uhlendorff og Paul Witzansky. Coppélia blev sat op med Gustav Uhlendorff og Valborg Borchsenius. Ellers bød repertoiret på to nyheder, nemlig Kærlighedens Årstider med Gustav Uhlendorff og Elna Jørgen-Jensen samt Emilie Walboms Drømmebilleder med Karl Merrild og Elna Jørgen...
