Image

Bind 5 side 219 - 244

Resume

Dette afsnit omhandler sæsonen 1899-1900. Einar Christiansen, som Christian Christiansen kendte, tiltrådte som ny skuespilchef. Repertoiret var ikke videre spændende for sæsonen, der åbnede med Palnatoke for tomme huse. Derefter fulgte Den Vægelsindede og Henrik Ibsens Kongsemnerne, sidstnævnte efter lang tids hvile, uden dog at komme op på niveau med tidligere opførelser. Henrik Ibsens nye stykke Når vi døde vågner fik kun seks opførelser.

Opførelsen af Mester Gert Westphaler blev anledning til en skandale. Den medvirkende skuespiller Robert Schyberg blev kritiseret af journalisten ved Politiken, Edvard Brandes. Robert Schyberg svarede igen ved at give Edvard Brandes en lussing. Da Robert Schyberg ikke ville undskylde, måtte skuespilleren og teateranmelderen igennem en duel! Dog kom ingen af dem til skade under duellen. Da Robert Schyberg skule optræde igen, i Gustav Esmanns Det gamle Hjem, blev det anledning til en ny skandale, idet fans af henholdsvis Robert Schyberg og Edvard Brandes nærmest sloges på tilskuerpladserne. Politiet måtte tilkaldes.

Ellers bød sæsonen på Benzons Moderate Løjer og danmarkspremieren på Leo Tolstojs spændende Mørkets Magt med Christian Zangenberg, Elga Sinding, Anna Bloch og Emma Thomsen.

Skuespilleren Sofus Petersen fik sin afskedsforestilling med Et Dukkehjem, mens Emil Poulsen måtte tage sin afsked på grund af sit svage helbred.

Operaen bød på tre nyheder, nemlig Skøn Karen, Perlefiskerne og Vikingeblod, som dog ikke opnåede succes. Ellers bød repertoiret på de gamle, sikre ”travere” som Carmen, Faust, På Sicilien og Troubadouren med Vilhelm Herold samt Den flyvende hollænder med Niels Juel Simonsen. Operasangerne Johanne Brun og Frederik Brun forlod teatret, hvilket var et mærkbart tab.

De sidste sider om balletten er kortfattede, maskinskrevne og med scenografitegn. Repertoiret bød på de traditionelle balletter som Livjægerne på Amager, Konservatoriet, Fjernt fra Danmark og Et Folkesagn. Af nyheder bød teatret på den svenske ballet Undine, som dog kun opnåede seks opførelser. Hans Beck indgav sin opsigelse som balletmester, men blev overtalt til at blive. Christian Christensen vikarierede kortvarigt som leder af balletskolen.

PDF Høj opløsning
PDF Lav opløsning
Image
Beskrivelse for billede

Forfatteren, skuespilleren og teaterdirektøren Einar Christiansen (1861-1939). Fotografi cirka 1900. Det Kongelige Biblioteks billedsamling

Image
Beskrivelse for billede

Skuespilleren Christian Zangenberg (1853-1914). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Skuespilleren Robert Schyberg (1872-1946). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Forfatteren og journalisten Gustav Esmann (1860-1904). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Skuespillerinden Elga Sinding (1859-1936). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Skuespilleren Emil Poulsen (1842-1911). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Operasangeren Vilhelm Herold (1865-1937) i Carmen på Det Kongelige Teater. Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Operasangeren Niels Juel Simonsen (1846-1906). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Operasangerinden Johanne Brun (1874-1954). Fotografi 1903. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Balletdanserne Ellen Tegner (1878-1957) og Richard Jensen (1883-1935) i Livjægerne på Amager på Det Kongelige Teater. Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Balletmesteren Hans Beck (1861-1952) som yngre. Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Ballettens damer. Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret