Om projektet

I dag er det de færreste, der kender balletdanseren Christian Christensen (1861-1928), men i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet havde han en fremtrædende position ved Den Kongelige Ballet. Han blev tilknyttet Det Kongelige Teater som barn og var en af August Bournonvilles elever. Som balletbarn kom han faktisk på Hofteatret.

Christian Christensen debuterede som balletdanser i Festen i Albano på Det Kongelige Teater i 1869. Som solodanser debuterede han sammen med Hans Beck i 1878. Han placerede sig hurtigt som en af teatrets dygtigste og mest anvendte kræfter. Både som danser og koreograf førte han de gamle traditioner videre. I roller som gadesangeren i Napoli og trolden i Et Folkesagn viste han et stort og frodigt komisk talent. Han var en af ballettens sidste mimikere, men dansede også nu og da vanskelige solopartier med stor bravour. 

I samarbejde med flere af datidens bedste komponister skabte Christian Christensen flere balletter, som havde stor succes i begyndelsen af 1900-tallet. Blandt dem kan vi nævne Perkeo, Sct. Hubertusfesten og Santa Cæcilias Guldsko med musik af komponisten August Enna.

I 1919 kunne han fejre sit 50 års jubilæum som balletdanser ved Den Kongelige Ballet. I de sidste leveår var hans helbred svækket. Han trak sig tilbage fra scenen og virkede som danselærer, mens han arbejdede ihærdigt med sine håndskrevne erindringer om sine oplevelser i den danske teaterverden. Han nåede imidlertid ikke at få udgivet erindringerne inden sin død.

Efter hans død fik Teatermuseet i Hofteatret overdraget et stort privatarkiv, som omfattede hans detaljerede erindringer fra teaterverdenen. Disse udgøres af otte bind på tilsammen flere tusinde sider. Hans erindringer er fyldt med oplysninger om Danmarks kultur- og teaterhistorie. Det er disse erindringer, vi nu gør tilgængelige online.