I perioden fra 1878 til 1882 skete der en række forandringer ved Det Kongelige Teater. I sæsonen 1878-1879 trak August Bournonville sig tilbage som balletmester og efterfulgtes af Ludvig Gade. Inden for skuespillet forlod den svagelige Wilhelm Wiehe nationalscenen med afskedsforestillingen Hakon Jarl. Sæsonen begyndte ellers med Holbergs komedie Barselstuen, hvor Christian Christensen havde lille...
Sæsonen 1890-1891 indledtes med en række velgørenheds- og beneficeforestillinger, deriblandt for den legendariske operasanger Franz Hartmann. Balletten Livjægerne på Amager kom på repertoiret med både Christian Christensen, Athalia Reumert og Valborg Borchsenius. Christian Christensen havde igen et sammenstød med Athalia Reumert. I løbet sæsonen fik Emil Hansens nye ballet En Karnevalsspøg i...
Sæsonen 1893-1894 var kendetegnet ved, at Det Kongelige Teaters direktør, Edvard Fallesen, kom under stigende pres, ikke mindst politisk. Det Kongelige Teater gav økonomisk underskud, og i aviserne kunne publikum holde sig orienteret om de intime og intrigante forhold ved Nationalscenen i journalistens Robert Henriques artikelserie Inden Døre. Serien havde næsten karakter af en vendetta fra Robert...
Afsnittet omhandler sæsonen 1894-1895. Direktøren Edvard Fallesen døde og efterfulgtes af Christian Danneskjold-Samsøe med assistance af Peter Hansen. Den nye, faste ledelse skulle reducere driftsunderskuddet. Det skulle ikke mindst ske ved lønnedsættelser. Dette kunne ikke undgå at skabe en dårlig stemning hos personalet.
Balletten tog igen fat med Hans Beck som en meget energisk leder. Der var...
Bind 4 er et navneregister for bind 1, 2, 3 og 4, som Christian Christensen selv udformede. Navneregistret er stort set alfabetisk.
Dette afsnit omhandler sæsonen 1895-1896. Den Kongelige Ballets virksomhed faldt noget denne sæson, men bød på opførelser af Thrymskviden, Valkyrien og Sylfiden, sidstnævnte med Ellen Price og Anna Harboe. Under opførelsen af En Karnevalsspøg i Venedig kom Anna Harboe til skade, hvilket senere forhindrede en genopførelse af Konservatoriet. Til gengæld opførtes Toreadoren med Valborg Borchsenius...
Afsnittet omhandler sæsonen 1897-1898. Sæsonens første skuespil var det ikke videre populære Dronning Eigra. Derpå fulgte Bjørnstjerne Bjørnsons populære En Fallit med Peter Jerndorff i hovedrollen. Henrik Hertz’ 100 årsdag markeredes med opførelsen af Amors Genistreger og Debatten i Politivennen, Oehlenschlägers fødselsdag markeredes med opførelsen af Dina med Oda Nielsen og Karl Mantzius, og...
Dette afsnit omhandler sæsonen 1898-1899. Inden for skuespillet oplevede Det Kongelige Teater en vis ensformighed. Teatret lancerede to nye helaftensstykker, Iris og Dansen gaar, samt to mindre stykker, der dog ikke fik betydning for teatret. Det ene stykke Faddergaven med Poul Nielsen gjorde indtryk på Christian Christensen.
Oehlenschläger fik en revival med stykket Hakon Jarl, hvori Christian...
Dette afsnit omhandler sæsonerne 1901-1902 og 1902-1903. I sommeren 1901 overtog Christian Christensen stillingen som lærer ved balletskolen og fortsatte arbejdet med balletten Perkeo. Komponisten Fini Henriques sprang fra musik-opgaven. I stedet overtog komponisten Julius Osiier opgaven.
Imens fik balletdanseren Gustav Uhlendorff balletten Hyrdinden og Skorstensfejeren frem – med musik af August...
Afsnittet omhandler sæsonerne 1906-1907 og 1907-1908 og har enkelte pagineringsfejl. Den kongelige Ballet bød på genopførelser af Valdemar og Livjægerne på Amager. En nyhed var den succesfulde opførelse af Harlekins Millioner, hvor Christian Christensen havde en sjov rolle som politiofficer. Balletten Den lille Havfrue var stadig ikke færdig, mens komponisten Adolph Julius Eggers først skulle til...
